Camping - Køb Af telt

En underlig oplevelse

I marts 2003 besluttede vi os for at købe vores telt, og kørte fuld af forventning til Odense Caravan.

Her fandt vi ud af i samråd med en medarbejder der, at vi skulle have et Outwell Hardfort XL.

Da Odense Caravan ikke havde det på lager ville sælgeren bestille det hjem og ville gerne, hvis det var ok med os, at han ventede til han alligevel skulle bestille telte hos Outwell. Det indvilligede vi i.

Vi bestilte teltet til 3500,- kr. og sælgeren ville 500,- kr. depositum. Det kunne vi godt forstå, da han selvfølgelig ville have sikkerhed for at vi kom tilbage og købte teltet.

I slutningen af april ringede samme sælger til os at vores telt var kommet. Jeg fortalte ham at vi snarest ville komme forbi og hente teltet. Hvilket vi ville have gjort 14 dage senere. Nogle dage efter ringer han at han desværre er kommet til at sælge vores telt til en anden og kunne nu ikke nå at få et nyt hjem til aftalte tid.
Sådan er det nu engang, men det tog vi ikke videre notits af, da han lovede at have et nyt telt til næste gang vi kom til Odense, som så blev i slutningen af maj.

To dage inden vi skal hente teltet, bliver jeg gjort opmærksom på at det telt vi har bestilt til 3500,- nu kan fås på Odense Caravans hjemmeside til 3395,-. Pyt tænker jeg, det får vi nu nok i orden og kører derefter fortrøstningsfuld til Odense efter teltet.

Vi kommer ind til Odense Caravan, søndag d. 25. maj for at hente teltet. Vi spørger om vi ikke får det til 3395,- som der avanterer med. Men nej, den sælger som henter teltet siger at prisen er baseret på internethandel, så vores pris er stadig 3500,-.

Hmm, så vil vi da gerne have vores depositum tilbage og så vil vi da gå hjem og bestille det på internettet. Men nej, det kan vi ikke, da det jo er deres sikkerhed for at vi ville hente teltet!!

Lidt mugne bliver vi da. OK der er ikke meget at gøre en at bide i det sure æble og betale de sidste 3000 som teltet koster. Desuden køber vi en luftpumpe til vores nyligt (i Jysk) indkøbte luftmadresser. Den koster 99,-. Så i alt kommer vi af med 3099,-. Men som plaster på såret får vi en pløkhammer til 25,- og en pløkoptager til 17,-.

Skæbnen vil nu at luftpumpen går i stykker efter 1½ af 4 madrasser, så dagen efter - om mandagen - d. 26. maj. Kører vi igen til Odense Caravan, for at få pengene retur.

Nu er det så den sælger som vi oprindeligt snakkede med i starten af marts, som ekspedierer os. Han spørger om vi vil have luftpumpen byttet? "Nej tak, vi vil gerne have vores penge tilbage". Det kan vi ikke, men vi kan få en tilgodeseddel. Imedens er min kone gået hen for at se på andre luftpumper, og falder over en som koster 149,-. Vi spørger om vi ikke bare kan bytte lige over, da vi jo stadig føler os snydt af Odense Caravan. Men nej, det kan vi ikke.

Så forklarer vi dem, hvad der er foregået dagen i forvejen. Hvor efter en ny sælger (den tredie) blander sig og siger at hvis jeg havde købt en stol i Bilka som dagen efter bliver sat ned, om jeg så virkelig tror at jeg kan komme og få forskellen udbetalt ? "Øh, ja, det kan man faktisk godt - faktisk i 14 dage efter købet", svarer jeg - Hmm, der røg hans argument.

Nå men enden af det hele bliver efter en del parlementeren, at jeg udbryder til min kone, at hun bare skal give ham de ekstra 50,- kr, så vi kan ud af denne butik, og vi aldrig komme her mere.

Pludselig kan det godt lade sig gøre - og nu forstår de handlen. Vi går derfra uden at betale differencen på 50,- på pumperne.

Da vi kører fra Odense Caravan, kommer sælgeren som vi har handlet med i marts, løbende efter bilen, hvor han fortæller at de nu har snakket om det og de kan nu godt se at de rent faktisk skylder os 55,- som vi har tilgode næste gang vi kommer.

Dem får vi nok aldrig - for jeg gider simpelthen ikke at handle med Odense Caravan mere. Jeg finder en ny at handle med - det bliver nok varehuse som Coop eller Bilka, der får man da i det mindste varene til de priser de skilter med - og desuden fik jeg jo gratis hammer og optager til samlet 42,-, så egentligt skylder Odense Caravan os kun 13,- kr.

Men for de 13,- blev jeg en hel del klogere!!!

Velkommen til Campinglivet ?!?!?!?






Tilbaws te' camping





Opdateret d. 13.7.2003