|
Nordfynske Jernbane NFJ Mv10 - Frichs firkantede Et ombygget Fleischmann skinerenserlokomotiv Af Karsten Madsen 2002/2003. Se også mine andre projekter på www.drosselvej.dk MT4 Nu lakker mit Projekt DSB F mod enden. Så jeg skal i gang med et nyt projekt. Jeg har fået den idé at om bygge mit Fleischmann skinnerense lokomotiv til en Frichs firkantet. Da jeg oprindeligt er fra Fyn, så faldt valget på NFJs MT4, det kunne ligeså godt have været NFJ Mv10, men et nærmere eftersyn af mit Fleischmann lok ændrede synet på ombygningen. Desværre har jeg endnu ikke billeder jeg kan eller må bruge af disse prægtige maskiner, men når jeg får nogle så kommer de fluks på siden her. Så vidt jeg husker står der en Frichs firkantet på Danmarks Jernbanemuseum, men jeg er ikke sikker. Det kan være at du ved hvor der er en , så skal du endelig bare skrive til mig. Hvis du har et billede af en firkantet, som jeg måtte bruge ville jeg ligeledes være meget glad. Hvis det tilfældigvis skulle være en NFJ ville jeg blive jublende. Mv10 Kunne jeg dog bare bestemme mig. Det bliver en Mv10. Det viste sig med opmåling og nærlæsning af Lokomotivet nr. 46-48, at MT4 er 4 akslet (1AA1), medens Mv10 - som er min lille kæledægge - er 5 akslet (1AAA1). Det bliver den. Bo Bjerre har været så venlig at finde nogle billeder af OHJ40, som er ex. AHJ ML5203. OHJ40 er det nærmeste jeg kommer NFJ Mv10. Den alt overskyggende forskel mellem OHJ40 og NFJ Mv10 er at NFj'eren har 2 døre i hver side, som sidder i førerhusene (se tegningen) og billede 1 nedenfor, mens OHJ40 kun har en dør i hver side og denne dør sidder i motorrummet (se Bo Bjerres billeder her nedenfor). Klaus Kongsted fra KM-Text har lovet mig at lave overføringsmærker til MV10'en. Det bliver rigtigt spændende at se dem. |
|
|
NFJ Mv10 på Bogense station. Dansk Jernbanemateriel 1, 1973, Kurlands forlag (DJK). Fotograf - ukendt Jeg håber ikke jeg træder nogen over tæerne med dette billede. ![]() Bo Bjerres billede af OHJ40 ![]() Bo Bjerres billede af OHJ40 ![]() |
|
|
Tilbaws Opdateret d. 7.8.2003 |
|