DROSSELVEJ.DK - Grundkursus i elektronik for begyndere - Elektronisk styring af konventionelle tog

Disse styringer er simple, men yderst effektive! De er lavet således, at der skal bruges så få komponenter som muligt.

Jeg har videst muligt valgt at bruge kraftige komponenter, der kan tåle en kortvarig kortslutning. Dette gælder især transistorerne, der kan tåle dobbelt så meget strøm som der normalt forekommer på en modeljernbane, men til gengæld kan de ikke tåle at blive polvendt forkert. Det er der ingen transistorer, der kan.

Mine tegninger fylder måske lidt vel rigeligt, men jeg har tegnet de fleste komponenter næsten som de ser ud, i stedet for at bruge de normale symboler. Så kan selv en nybegynder uden kendskab til elektronik også være med.

Et lille tip, som gælder alle styringerne: Hvis potentiometrene skal virke på samme måde som volumenknappen på en radio, skal det venstre ben tilsluttes plus og det højre ben til minus, når drejeknappen vender opad og benene vender bort fra dig, altså på samme måde som de er tegnet. Der sker intet ved at bytte om på ledningerne, bortset fra at du skal dreje knappen mod uret for at øge strømmen.

Endnu et lille tip: Hvis man vil lave en sikring, der beskytter komponenterne ved evt. kortslutning, kan man indsætte en 12 V/18 W pære (baglygtepære fra bil) mellem indgang og første komponent på plus-ledningen. Al strømmen skal gå gennem pæren.

Den har da to funktioner: Den både beskytter og sladrer. Ved kortslutning sker der ingen skade på komponenterne, idet pæren "sluger" al strømmen. Og hvis pæren lyser, er det fordi der er en kortslutning eller systemet er ved at være overbelastet. Den kan indbygges i styrepulten, så man med det samme kan se hvilken strømkreds, der er kortsluttet eller overbelastet.

Ved normal drift skal pæren være slukket. Det kan dog ske at pæren lyser ved f.eks. dobbelt-traktion eller hvis det er et gammelt, meget strømforbrugende lokomotiv. Men du vil aldrig være i tvivl hvis der sker en kortslutning: Pæren lyser med et skarpt, blændende hvidt lys der kan ses selv i sollys.

Hvor intet andet er anført skal transistorerne monteres på køleplader. En sådan kan købes for noget nær det dobbelte af transistoren, men et stykke af en øl-, kage- eller tobaksdåse kan udmærket bruges, når blot det er varmeledende metal. En gardinstang af aluminium er ligeledes glimrende til formålet, men den skal være mindst 50 mm lang. Ellers køler den ikke nok.

Kølepladen er strømførende når transistoren er monteret, så pas på at du ikke ved et uheld kommer til at berøre kølepladen med en strømførende ledning. Det ødelægger transistoren øjeblikkelig hvis det er en "forkert" strøm!

Strømmen i kølepladen er den samme som i Collector (C) på transistoren. Hvis transistorerne skal arbejde sammen, f.eks. i en Darlington-opsætning, kan de sættes på samme køleplade. Så kan du nøjes med at tilslutte C ét sted, nemlig direkte på kølepladen. Men ellers skal de have hver sin køleplade. For at være på den sikre side monterer jeg konsekvent mine transistorer på hver sin køleplade.

Kølepladerne må ikke indbygges i evt. boks, medmindre der også laves ventilation. På faste anlæg kan kølepladerne med fordel skrues fast under selve anlægget, men bruger man en boks, kan kølepladerne skrues fast på ydersiden af boksen, f.eks. på bagsiden eller et andet sted hvor varmen kan slippe væk.

Kontrollér at alt er sat rigtigt sammen inden du sætter strøm til. Du risikerer at brænde det hele af hvis blot én ledning er monteret forkert. Især er transistoren særdeles øm overfor fejlstrøm!

Fælles for alle styringerne er at de kan indbygges i allerede eksisterende anlæg, idet de kobles ind mellem transformatoren og skinnerne.

Der skal ikke anvendes printplader til nogen af styringerne; komponenterne loddes direkte på hinanden eller forbindes med korte ledninger.

Der skal anvendes en polvender til samtlige styringer til skift af køreretning for lokomotiverne. Den er ikke vist ved de respektive styringer, men vises for god ordens skyld her. Se i øvrigt sidst i teksten. Bemærk strømmens vej gennem vippekontakten: Det er altid de to ben, der vender væk fra kneblen, der er strømførende ved en on/on-kontakt. De midterste ben tilsluttes styringen.

Polvenderen, set nedefra.
De yderste ben forbindes parvis diagonalt.

Polvenderen set fra siden.
Bemærk at det er de to ben, der vender væk fra kneblen, der er strømførende (de kraftigt optrukne ledninger). Rart at huske på når den monteres i styrepulten.

Bemærk skrivemåden ved opgivelsen af bl.a. modstande. 1.000 skrives som 1K, 1.200 skrives som 1K2. K'et erstatter således punktummet, og nullerne bortfalder. Tilsvarende gælder hvis modstanden er på mere end 1 million ohm, f.eks. 2M2 = 2.200.000 ohm, men så store modstande bruger vi ikke i disse styringer.

Den i beskrivelserne omtalte transistor, BD 677, er i princippet to transistorer der er sat sammen. Har man ikke en sådan, kan to alm. effekttransistorer, f.eks. BD 135 eller BD 437, bygges sammen i en såkaldt Darlington-opsætning som vist på skitsen. De tre nævnte transistorer har samme ben-rækkefølge, men det er mere held end forstand. Der kan være forskel fra transistor til transistor.

To effekt-transistorer i en Darlington-opsætning.
To BD 135 har samme ydelse som én BD 677.

Samtlige komponenter kan købes hos R.C. Elektronik i Vejle, tlf. 75 83 25 33. R.C. Elektronik sender på postordre til hele landet, og i materialelisterne er deres katalognummer opgivet, hvilket letter en kommende bestilling. Det kan ikke betale sig at købe modstandene stykvis: Tag 10, betal for 3.