|
Grundkursus i elektronik for begyndere Af Steen Lystmose 2003. Konsulentbistand Hans Jørgen Jørgensen Dobbelt-styring Styring af 2 tog, uafhængigt af hinanden, med kun 1 transformator.
![]() Denne styring blev oprindeligt udviklet for at jeg kunne køre med el-tog på samme spor som tog med strømoptag gennem hjulene, men uafhængigt af disse, og ved brug af kun 1 transformator. Damp- og diesellokomotiverne kan f.eks. få strøm fra transformatorens jævnstrømsudtag, og el-lokomotiverne kan få strøm via overledningen fra vekselstrømsudtaget. Den kan også bruges til styring af to forskellige strækninger, ligesom den kan tilsluttes to transformatorer. Og det er ligegyldigt om man tilslutter 2 gange vekselstrøm, 2 gange jævnstrøm eller vekselstrøm fra den ene og jævnstrøm fra den anden transformator. Ved jævnstrøm er det ligegyldigt hvilken pol der tilsluttes til hvilken indgang, når blot tilslutningerne sker parvis. Systemet finder selv ud af at "sortere" strømmen rigtigt! ½ dobbeltstyring kan udmærket bruges alene, og det er også her ligegyldigt om den tilsluttes vekselstrøm eller jævnstrøm. Forbindelsen mellem de to sektioner skal i så fald udelades. ½ dobbeltstyring kan bruges hvis du f.eks. kører på hovedstrækningen via transformatorens køreregulator, og du sætter ½ dobbeltstyring på vekselstrømsudtaget til styring af et rangerterræn. Antallet af styringer kan øges i det uendelige. Det er kun et spørgsmål om plads og det rette antal transformatorer! Det kan stærkt anbefales at forbinde de forskellige styringer med hinanden. Dette gøres ved at sætte en ledning ind mellem minus-polerne, se orange ledninger på skitsen. Hvis styringerne ikke er forbundet via minus, vil et lokomotiv kortslutte når det kører fra den ene sektion til den næste.
Virkemåde Fra bro-koblingens plus-pol går en ledning direkte til collector (C) på transistoren (T). Fra plus-polen går ligeledes en ledning til potentiometeret (P), og fra det midterste ben udtages den variable strøm, der regulerer togets fart. Det midterste ben på P forbindes via en modstand på minimum 1.000 ohm til basis (B) på T. Når B er strømførende, sender T strøm fra C gennem emitter (E) til skinnerne via en polvender. Når strømmen kommer tilbage fra skinnerne, går den fra polvenderen til bro-koblingens minus-pol, hvor også det sidste ben på P tilsluttes. Fra bro-koblingen går strømmen igen tilbage til transformatoren. Vær opmærksom på, at transistorens ben kan have en anden rækkefølge end vist på skitsen! Den viste er for BD 677 (darlington-transistor) og BD 135 (effekt-transistor). Materialeliste (pr. sektion):
6RA-1K 1 stk. drejepotentiometer, lineær Opdateret d. 29.11.2004 |