Denne styring til langsom start og stop er blevet til i samarbejde med Hans Jørgen Jørgensen fra Vestjysk Modelbaneklub.

Man kan finde lignende styringer i adskillige blade og tidsskrifter, men fra begyndelsen blev det fastsat, at "vores" skulle bestå af så få komponenter som muligt, så alle kan deltage.

Den er god ved kørsel hvor du selv styrer toget hele tiden, og lokomotivet starter og stopper blødt, uanset hvor meget eller hvor hurtigt du skruer op eller ned for strømmen, og ved rangering er den særdeles god.

Den er belastningsafhængig, hvilket gør at der er forskel på acceleration og bremselængde fra lokomotiv til lokomotiv. Du skal måske ændre modstanden R1 til en større eller mindre modstand, og her er du nødt til at prøve dig frem. De viste værdier gælder for et mellemstort lokomotiv i spor N.

Modstandene R1 og R2 skal tilsammen være mindst 1.000 ohm (1K) for ikke at brænde transistoren af. De må gerne være større, men absolut ikke mindre.

Den kræver en vis tilvænningsperiode, da lokomotiverne jo reagerer langsommere, men har du først vænnet dig til den, er den ganske behagelig og sjov at arbejde med. Og den gør rangeringen meget mere naturtro.

Den kan indbygges i allerede eksisterende anlæg, idet den blot kobles ind mellem transformator og skinner, og den kan kombineres med dobbelt-styringen. I så tilfælde erstattes potentiometer og modstand i dobbeltstyringen med potentiometer, modstande og elektrolyt i denne styring. Dioden D kan undværes, men kun i kombination med dobbelt-styringen. I alle andre tilfælde bibeholdes dioden.

Virkemåde
Styringen virker kort fortalt som en forsinkelse af dine bevægelser med styreknappen.

Når du skruer op for drejepotentiometeret (P), går der en strøm gennem modstanden R1, forbi elektrolytten, gennem modstand R2 til transistoren. Elektrolytten "suger" dog strømmen til sig i begyndelsen, så der ingen strøm går til transistoren, men efterhånden som elektrolytten bliver ladt op, vil den sende mere og mere strøm videre i en jævnt stigende styrke.

Transistoren forstærker strømmen og sender den videre til skinnerne.

Når du skruer ned for P igen, vil den "overskydende" strøm i elektrolytten blive ledt til transistoren i en jævnt dalende styrke, og toget stopper blødt, uden de velkendte bratte stop.

Skruer du kun lidt ned for P, vil toget sagtne farten med jævn og blød overgang, og derefter køre videre med den nedsatte fart. Skruer du op igen, vil toget langsomt accelerere.

Materialeliste:

BD 677 1 stk. transistor (kan erstattes af 2 stk. BD 135 i darlington-opsætning)
2200/40 1 stk. elektrolyt-kondensator 2200 µf/40 V
6RA-4K7 1 stk. drejepotentiometer, lineær
1N 4004 1 stk. diode (eller tilsvarende)
375646 1 stk. polvender (vippekontakt), 2-polet on-on (ikke vist på tegningen).
Evt. en bilpære 12V/18W som sikring. Ikke strengt nødvendig (L på skitsen).
Herudover skal bruges modstande med forskellig resistans.

Alt efter lokomotiv og ønsket acceleration og bremselængde kan følgende modstande anbefales som prøve, indtil man finder de bedst egnede:
1K2 (brun-rød-rød), 1K8 (brun-grå-rød), 2K2 (rød-rød-rød), 3K (orange-sort-rød), 3K3 (orange-orange-rød), 4K7 (gul-violet-rød) og 6K8 (blå-grå-rød). Ved bestilling sættes blot 100 foran, f.eks. 100-1K2

Vær opmærksom på, at transistorens ben kan have en anden rækkefølge end vist på skitsen! Den viste er for BD 677 (darlington-transistor), BD 135 og BD 437 (effekt-transistorer).

Opdateret d. 29.11.2004