|
Venteskure til trinbrætter Af Karsten Madsen 2002. Materialer
Baggrund Langs jernbanen og på bus holdepladser var der før flexiglasset blev opfundet, mange forskellige typer af skure. I epoke 3 og 4 var mange af træ, senere i epoke 4 og stadig her i epoke 5 er der nogle af glasfiber, nemlig de kendte paddehatte. TRÆSKUR Fremgangsmåden er ganske enkel. Skær skuret til efter de mål jeg har opgivet på tegningen herunder og lim den sammen. Jeg har brugt almindelig papirlim, derefter har jeg malet den med min datters vandfarve i rød, med sort tag. På min bane har jeg sat det op på en lille perron, som senere skal grusbelægges, men flisegangen er allerede lagt. Perronnen er lavet af to stykker 2 mm karton som er limet samme, således at den er 4 mm høj. Det svarer til 640 mm perronkant, men da sporet ca. 2,5 mm højt, får jeg en perronkant som er ca. 260 mm over SO, hvilket svarer meget godt til et sidenbane trinbræt. Jeg har desværre ikke fundet nogen metode til at fremstille paddehatten, endnu, men regner med at bruge nogle de plastikæg, som er inden i Kinderæg. Da jeg har tvillinger på 5 år, skulle der jo være nok Kinderæg-æg at tage af ;-) ![]() |