Af Karsten Madsen 2002.



Modelbaneskinner er normalt faste skinner. Enten lige skinner i bestemte længder eller buede skinne med en bestemt radius. Dette er i mange tilfælde også godt nok, og man kan hurtigt og nemt lave mange spændende baner med faste skinner. Samtidig låses man fast af faste skinner. Hvis man ønsker et mere naturligt sporforløb, som i virkeligheden er man nødt til at ty til flexskinner.

Flexskinner købes normalt i metermål og er som navnet siger fleksible - altså bøjelige. Hvor bøjelige de er afhænger af mærket. Dem jeg bruger er Minitrix' flexskinner. De er valgt ud fra et spørgsmål mellem kvalitet og pris. Næsten alle modelbaneproducenter har en eller flere typer af flexskinner. Ud over Minitrix har Fleischmann, Peco og måske nedengangne Arnold, flexskinner, sikkert mange flere. Pecos skinner nok de mest virkelighedstro, men sikkert også de mest pebrede på prisen. Det er smag og behag og især pengepungen som afgør prisen.

Minitrix flexskinner er dels bøjelige på grund af metallets legering, men især på grund af at svellebåndet er formet af en enkelt streng, næsten som en musetrappe, som vi kender fra jul af. Hver anden samling mellem to sveller er simpelthen skåret over. Hos Peco er det hver fjerde. Fleischmann som har et ballastbånd, må være proppet godt og grundigt med pvc, som gør ballastbåndet smidigt.

Skinner set oven fra
Til venstre en flexskinne og til højre en almindelig lige. Her ser de meget ens ud. At flexskinnen til venstre ser tykkere ud, er bedrag i billedet. Under fotograferingen lå svellebåndet ikke helt fladt til underlaget og dannede derfor en skygge under denne.



Samme skinner set nedefra
Til venstre en flexskinne og til højre en almindelig lige. Her kan man svagt ane at hver anden samling mellem svellerne er skåret igennem.



Samme skinner set fra en anden vinkel
Til venstre en flexskinne og til højre en almindelig lige. Her er samlingerne tydeligere



En flexskinne tæt på - sammenlign med billedet derunder hvor det er en almindelig lige skinne

En almindelig skinne tæt på - sammenlign med en flexskinne derover

Eksempel på bøjeligheden
Minitrix' flexskinner er meget bøjelige. Minitrix anbefaler ikke radii under 190mm, men det er også 2,6mm under den mindste radius i Minitrix' sortiment. MY'en har en længde over buffer på 115mm. Skinnen klarer snildt at blive bukket sådan, men det er tvivlsomt om der kan køre meget materiel i sådanne kurve og kan ikke anbefales.


Her er samme bøjning fotograferet tæt på.


Samlingerne på MiniTrix skinner
Minitrix har i hver ende af svellebåndet en anordning som gør at man kan samle dem til uendelige lange spor. Dette er ekstremt praktisk, da man således får et ensartet svellebånd og der skal et trænet øje til at se svellebåndenes samlinger.
Her ses båndet usamlet


Samlingerne på MiniTrix skinner - samlet


Samlingerne på MiniTrix skinner - samlet - med skinnestrenge forskudt
Samlingen er ved pilen med stregen, de to andre pile viser hvor skinnestrengene er samlet. Der skal dog stadig loddes eller skinnelasker på
Hvis man vælger at lodde, så skal der en meget stærk varme på loddekolben til. Min Bilka-loddekoble til en 50'er kan ikke klare det.
Jeg har valgt (ikke på dette billede - da det kun er en prøveopstillen) at samle mine flexskinner med løse lasker som kan købes seperat i modelbaneforretningen. Husk at lasken skal passe til skinnernes fabrikat. Fleischmann har breddere skinner og dermed også lasker en f.eks. MiniTrix og Roco, som til gengæld passer fint sammen. Arnold og Peco bruger igen helt andre typer af lasker.







Opdateret d. 13.7.2003