|
Løbende lys - For eksempel til vejarbejder eller blink til jernbaneoverskæringer Af Karsten Madsen 2002. Materialer
Forberedelse Kontakten på min baglygte, købt i SuperBrugsen til en tyver - altså for hele lygten ikke kun kontakten, knækkede af (det var så kontakten som gjorde det). Fru Madsen ville bortkaste tingesten, men næh nej, jeg havde helt andre planer. Den kan da sikkert bruges på banen. En god kammerat har arbejdet et sted hvor man absolut ikke har lyst til at andre aflytter deres netværk, så de bruger kun lysleder til netværk (10base-SX - mener jeg). Han er desværre holdt op der og ligeledes er min netkabelsupport og jeg aner ikke hvor man får fat i disse. Det skal være den af plastik eller blødt glas???, da andre jeg har prøvet simplethen splintrer. BRUG ALDRIG DE HELT TYNDE - De smuldrer for et godt ord og kravler ind i fingrene og videre rundt i kroppen. Jeg tog lygtens glas af, som man også skal når der skiftes batterier. Der er fem dioder i min, men kun tre af dem skifter i utakt, de to yderste skifte sammen med den midterste. I lygteglasset borede jeg tre huller et hul til to ledninger. De yderste 2 cm af ledningen er afisoleret (det er skidesvært at gøre uden at knække den), brændt 1 sekund med en lighter (endnu en grund til at ryge) så spidsen lige smelter. Derefter er det afisolerede stykke malet sort så kun spidsen er umalet. Lyset fordeler sig nemlig over hele fladen hvor den er smeltet. Jeg har bruge en billig limpistol fra Silvan formedlest til en tier til at lime lyslederne fast i hullerne og derefter dækket indersiden med Vita Wrap for senere at kunne skille lygten af igen, når nu batterierne skal udskiftes. Lygten samles og man tænder for lyset til det løber eller brinker (min lygte kan begge dele) Nu er der kun tilbage at bore nogle huller i ens plade, der hvor vejarbejdet skal være og stikke ledninger op igennem og færdiggøre dioramaet. Det har jeg dog ikke fået gjort, men jeg har testet det på et stykke pap, hvor jeg havde tegnet en vej og smidt lidt kaffegrums som opgravet jord. Der skal ikke meget til for at det ser livagtigt ud. |